OM GARTNERGÅRDEN
Gartnergården startede som en ægte kærlighedshistorie mellem Pil og Mattias. Siden da har Gartnergården gennemgået en enorm udvikling og har udviklet sig fra den spæde start til i dag at beskæftige 50 dygtige medarbejdere.
Det hele startede med en drøm
om at sælge egne jordbær, og ligeledes fremme de lokale gartnere gennem salg af deres lækre grøntsager. En drøm, der også indebar det idylliske landliv med deres, på daværende tidspunkt, lille Sigfred.
Mattias og Pil blev dog hurtigt ramt af en iver efter at udvikle Gartnergaarden, grundet stor opbakning fra kunder og folk omkring dem. De ville mere end frugt og grønt og de udvidede hurtigt med en interiør-afdeling, en café og et nyt køkken til at lave lækker take-away mad til alle jer. Derudover er der åbnet en gårdbod, hvor der løbende afholdes arrangementer. Arrangementer til jul med julemand og alt hvad der hører sig til. Fængende sommerjazz har også lagt vejen forbi vores unikke og charmerende gårdhave.
Gartnergaarden har i dag 50 medarbejdere, og sammen med vores dygtige medarbejdere glæder vi os hver dag over at kunne udvikle stedet og udfordre os selv.
BÆREDYGTIGHED HOS GARTNERGÅRDEN
Vindmølleenergi
Til kamp mod madspild
Solpaneler
Råvarer hos bager og køkken i høj grad økologiske
Pil og Mattias
Vi bestræber os på at skabe en unik stemning hos Gartnergården.
Vi er ovenud glade for, at I giver os muligheden for og støtten til at udleve vores drøm om at fremme alt det gode som vores lille land og lokalområde har at byde på.